Privatlivspolitik og Patientsikkerhed

I maj 2018 trådte den nye Persondataforordning i kraft. Det har også før denne dato været lovpligtigt for mig, som psykolog med overenskomst med Den offentlige Sygesikring at have et sikkert journalføringssystem. Den ændring der er sket nu er at jeg skal oplyse dig om dine rettigheder i forhold til dine data.

I forbindelse med behandling hos psykolog er der brug for at indsamle nogle af dine data, som jeg må have din tilladelse til at indsamle og opbevare. Det gælder: - Almindelige persondata som navn, cpr.nr., adresse, telefon og mail - Personfølsomme data, som grundlæggende er de ting, vi arbejder med samt evt. testning.

Dine data er dine og du har ret til at: - få oplyst, hvilke persondata, psykologpraksissen opbevarer om dig - hvordan dine data opbevares, alle data skal gemmes i 5 år jf. sundhedsloven. - hvor data kommer fra og hvem de gives til - få slettet dine data efter 5 år - få adgang til dine data og få dem udleveret - gøre indsigelse mod videre databehandling og trække samtykket tilbage.

Der bliver passet godt på dine data: - data opbevares og behandles sikkert og fortroligt under dobbelt lås og i sikre datasystemer. - almindelige data udleveres kun når det er relevant for afregning, for eksempel til ’danmark’, forsikringsselskab eller regionen/den offentlige sygesikring. - Personfølsomme data udleveres kun til andre med dit informerede samtykke, for eksempel ved statuserklæringer til kommunen. - Ved lægehenvisning skal lægen have epikrise, som også drøftes med dig, inden den sendes. - Som psykolog er jeg underlagt både sundhedsloven og datasikkerhedslovgivning.

Du er velkommen til at få mere information om datasikkerhed Alle henvendelser vedr. data og datasikkerhed rettes til dataansvarlige og vil blive behandlet seriøst og hurtigt.

Ved utilsigtede hændelser har du mulighed for at rapportere disse i overensstemmelse med kravene i lovgivningen på Dansk Patientsikkerheddatabasen på www.stps.dk. En utilsigtet hændelse er en begivenhed, der optræder i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, og som medfører skade eller risiko for skade for dig.