top Kontakt Referencer Terapiform Den offenlige/private sektor Behandlingsområder Velkommen  

 

 

 

Referencer

"Jeg har haft fornøjelsen at samarbejde med Karen Bergmann i forbindelse med udvikling af relations-kompetencer. Forløbet var bygget på flere coaching-seancer, hvor Karen anvendte diverse værktøjer, som har styrket mit lederskab. Vi har bl.a. arbejdet med emner som forståelse af andres følelser og motiver, påvirkning af andre, følelsesmæssig robusthed på basis af oplevelser fra min dagligdag. Forløbet har også involveret min egen leder, hvilket resulterede i, at vores samarbejde blev mere effektivt.  

Jeg var meget tilfreds med Karens faglige og personlige indsats samt med resultatet af coachingen. Jeg har senere anvendt Karens kompetencer i forbindelse med personlig og faglig udvikling af medarbejdere i min afdeling".  

OJ ELECTRONICS A/S
Giedre Serritslev
_______________________________________________________

1. Afdækning af det psykiske arbejdsmiljø i sygeplejegruppen:
- få i fokus på det gode i miljøet - få skabt mere af "det"
- Få i talesat barrier, udfordringer...
- lære at give feedback og  kommunikere "med"  hinanden ikke "om" hinanden eller til hinanden.

2. Konflikthåndtering ifm en nattevagtsteam samt rolle - og forventningsafklaring:
- direkte kommunikation, nonverbalt kropssprog
- klare aftaler/komitte og spørge ind til ved tvivl 

3. Lederudvikling
- kommunikation /anerkendende
- coaching
- aktiv lytning m.m. 

I alle 3 forløb har vi oplevet en meget positiv og konstruktiv proces. Med læring og kompetenceudvikling. Vi har oplevet et stort udbytte relateret tæt til vores praktiske hverdag. 

Desuden har vi oplevet en enorm holdnings og adfærdsændring. Som medgift har vi lært meget om vores egne personlige kompetencer og vores udviklingsområder. Karen er super god til at fornemme og klarligge præcis vores ønsker og  vores behov for læring. 

Karen er meget engageret i opgaven hun går ind i. Personlig og professionel i hendes tilgang. Tillid og respekt er grundlæggende for Karen. Karen er utrolig god til at lære fra sig og sikre sig at vi får det ud af processen som vi forventer.  

Alt i alt føler vi at Karen har bidraget til en positiv udvikling, læring til gavn for medarbejder, ledere og organistionen. Det psykiske arbejdsmiljø har klart fået et løft.

 Karen siger fra hvis hun ved en anden er bedre til at løse opgaven og hjælper gerne med at finde den helt rette opgaveløser" -loyal/reel/kritisk.

Charlotte Frost Larsen
Områdeleder
Pleje- og Omsorgsafdelingen
Område Skærbæk
Tønder  Kommune

_______________________________________________________

I sensommeren 2007 havde jeg i noget tid mærket til ondt i maven, hovedpine, spændinger i nakke og skuldre, synsforstyrrelser, ondt i armen, svimmelhed i enten større eller mindre grad.

Jeg var præget af en lav stresstærskel, tankemylder, manglende evne til at bevare overblikket, intet overskud til at sige fra, meget lav irritationstærskel og ikke mindst et rigtig lavt selvværd.

Jeg tog kontakt til Karen for første gang da jeg troede, at jeg var på vej til at få en depression.

Torsdag d. 20. september var jeg igen i konsultation hos Karen. Havde ringet til hende om morgenen og har fået denne tid allerede samme formiddag. Denne gang snakkede vi ikke om hvorvidt jeg havde stress, men om i hvilken ende af skalaen jeg lå - højt eller lavt. Jeg var helt klar oppe i det røde felt. Dagen inden var jeg brudt sammen på arbejdet, og kunne slet ikke overskue noget som helst længere.

De 4 efterfølgende måneder var jeg sygemeldt 100% og konsulterede i denne periode Karen 12 gange. Jeg fik af Karen redskaber til at turde at sætte grænser, fokusere på mine behov – og ikke andres, mærke efter hvad jeg havde brug for – her og nu, men også på længere sigt.

Hun gav mig redskaber til at få mit selvværd op at stå igen

I dag – præcist et ½ år efter af jeg sygemeldte mig - er jeg netop vendt tilbage på fuldtid. Startede op stille og roligt med 3 timer om dagen i nogle uger, så 5 timer osv.

Min sagsbehandler fra kommunen siger, at det er en solstrålehistorie, og at hun er glad for at høre om at tingene godt kan lykkedes.

Karen gav mig styrken til at stille krav til min arbejdsplads, og jeg har skam stillet krav, og stort set fået disse opfyldt. Jeg stiller forsat krav, og gør som Karen også har lært mig – mærker efter – er dette her godt for mig.

Så i dag er jeg – udover at være arbejdsdygtig igen – forsat i en proces med at komme på benene igen, men også rigtig glad for livet og mit arbejde igen og føler mig mere stærk end jeg har gjort i rigtig lang tid.

Privat klient

 

 

Karen Elhom Bergmann Psykolog Tønder individuelle samtaler par virksomheder Tønder Sygehus Carstensgade 6 6270 Tønder

 

 
Karen Elholm Bergmann

Tønder Sygehus
Carstensgade 6
DK-6270 Tønder